Byplakater og kort: det rigtige udsnit betyder mere end farverne.
Et bykort hænger man op for minderne. Derfor skal du først tjekke udsnit og årstal – og først derefter vælge mellem sort-hvid og farve.
This article is only available in Danish.

Et kort over en by, du aldrig har været i, er bare et net af grå streger. Et kort over byen, hvor du studerede, eller hvor I fik jeres første lejlighed, er noget helt andet. Der finder du hurtigt din gamle gade, stamcaféen og vejen til stationen. Derfor skal en kortplakat vælges anderledes end andre motiver: forbindelsen kommer først, farverne bagefter.
Tjek tre ting, før du kigger på farven
- Er dit kvarter med? Mange bykort er centreret om rådhuset eller den gamle bydel. Boede du lidt uden for centrum, så kig ud i kanterne af kortet – ikke på midten.
- Hvornår er kortet fra? Havnefronter bliver bygget om, og nye bydele vokser frem. Et nyt kort kan virke fremmed for den, der kendte byen før, og et gammelt kort for den, der kun kender den i dag. Vælg med vilje.
- Hvilket sprog står navnet på? Står byens navn på et andet sprog, end du selv bruger, kommer plakaten let til at ligne en souvenir.
Sort-hvide kort kan stå i række – farvede vil helst stå alene
Et sort-hvidt kort ligner på afstand en struktur, næsten som vævet stof. Det passer til alt, og du kan sagtens hænge fem byer ved siden af hinanden. Til gengæld skal de tynde streger have plads, så vælg mindst 50 × 70 cm.
Et farvet kort skiller land, vand og parker ad og bliver dermed et billede i sig selv. Det klarer sig ned til 30 × 42 cm, men det kræver, at plakaterne omkring har beslægtede farver, og efter tre byer bliver det uroligt. Vandets blå farve er desuden det, der hurtigst afslører, hvornår kortet er lavet.
Vil du have et lille bykort, så vælg et, der er tegnet enkelt med færre gader – ikke et stort kort, der bare er gjort mindre. Ellers bliver vejene så tynde, at de flyder sammen. Se alle formater i guiden til plakatstørrelser.

Gangen er det bedste sted til et kort
I en gang kan du aldrig træde et par skridt tilbage. Du går forbi en halv til en hel meter fra væggen, og det gør de fleste billeder svære at se. Et kort er det modsatte: Det er lavet til at blive studeret tæt på. Hænger det i gangen, opdager du nye gader i årevis.
Hold dig til 30 × 42 eller 50 × 70 cm, så rammerne ikke bliver ramt af skuldre og jakker i en smal gang. Tre-fire kort på række med 6–8 cm imellem kan gøre gangen til hjemmets mest interessante væg. Se skabelonerne til billedvægge og udvalget til entréen.
Flere byer kræver, at alt andet er ens
En række bykort hænger kun sammen, hvis stil, farver, format og retning er den samme – kun byen skifter. Giv også rækken en orden: den rækkefølge, du har boet i byerne, eller bare fra vest mod øst. Gæster opdager måske ikke systemet, men de kan se, at der er et.
Flugt rammernes midte frem for overkanten, og lad rækkens midte sidde cirka 145 cm over gulvet. Hele udvalget finder du under byer og kort.


