Rothko-plakater: store farvefelter der skifter med lyset.
Et farvefelt har næsten intet i sig – og netop derfor virker det på væggen. Sådan vælger du størrelse, ramme og plads.
Αυτό το άρθρο είναι διαθέσιμο μόνο στα δανικά.
Stil dig foran et farvefeltmaleri, og der sker noget mærkeligt. Der er ingen person, intet landskab og ingen historie. Bare to-tre bløde rektangler i farve. Alligevel bliver man stående, fordi farven ændrer sig, jo længere man kigger. Derhjemme sker det samme i løbet af dagen: Plakaten ser anderledes ud i morgenlys end ved stearinlys.
Malerne der fjernede motivet
Farvefeltmaleriet opstod i USA i slutningen af 1940'erne. Mark Rothko, Barnett Newman og Clyfford Still – og senere Helen Frankenthaler og Morris Louis – droppede figurerne og lod store flader af farve være hele billedet.
Rothko (1903–1970) er den mest kendte. Omkring 1950 fandt han den form, han brugte resten af livet: rektangler stablet oven på hinanden, med slørede kanter og malet i mange tynde lag, så farven nærmest lyser indefra. Han malede stort med vilje og ville have, at man stod tæt på, så farven fyldte hele synsfeltet. Rothko-kapellet i Houston er idéen ført helt ud: et ottekantet rum med 14 mørke lærreder og intet andet.
Rothkos egne værker er beskyttet af ophavsret til og med 2040. I Rothko-samlingen finder du plakater inspireret af farvefeltmaleriet – fra varme orange og røde felter til kølige blå og grønne.
Tre grunde til at farvefelter passer i et moderne hjem
- Den opfører sig som farve. En farvefeltplakat virker mere som en malet væg eller et tæppe end som et billede. Brug den som udgangspunkt for puder og plaider.
- Den bliver ikke umoderne. Der er ingen tegnestil eller skrifttype, der afslører, hvornår den er købt.
- Den kan hænge næsten overalt. Orange, rød og okker varmer stuen. Blå og grøn giver ro i soveværelset. Pas dog på i en smal entré, hvor et stort, mættet felt kan føles påtrængende.
Gå en størrelse op
En lille farvefeltplakat ligner en farveprøve fra byggemarkedet. Virkningen kommer først, når plakaten er stor i forhold til afstanden, du ser den fra:
- Over sofaen (180–220 cm): 70×100 eller 100×140 cm.
- Over sengen: 70×100 cm, hængt lavt.
- Ved spisebordet: 50×70 eller 70×100 cm – du ser den siddende, et par meter væk.
- To side om side: 2 × 50×70 cm i beslægtede, men ikke ens farver.
Er du i tvivl, så vælg den største. Læs mere i hvilken størrelse plakat over sofaen.
En stille ramme og intet passepartout
En tynd sort ramme skærper kanten og passer til de mørke felter. Egetræ varmer de gule og orange og er det sikre valg i et nordisk hjem. Drop passepartoutet på de store størrelser: Den hvide kant gør feltet mindre, og feltet er hele pointen. Se hvad er et passepartout.
Hæng midten i 145 cm's højde (se hvor højt skal billeder hænge), og undgå en spot direkte på plakaten. Den gør de bløde overgange flade.
Bedst alene eller i et par
På en billedvæg mellem mange små billeder bliver et farvefelt bare et farvet rektangel. Lad det hænge alene, i et par eller ved siden af én grafisk plakat, som en Bauhaus-plakat eller et Matisse-papirklip. Begge bygger også på flade farver. Til de varme farver kan du læse om orange og terrakotta.
