Plakater i jordfarver: start med den mørkeste.

Den mest almindelige fejl med jordfarver er, at de alle er lyse. Sand, havre, lyst ler – det ser roligt ud på skærmen, men på væggen bliver det udvasket. Så start et andet sted end de fleste: med den mørkeste.

Den mørke tone holder det hele sammen

Rust, umbra, mørkebrun eller næsten sort. Den skal ikke fylde meget – omkring en tiendedel af det samlede billedareal. Det kan være én lille plakat eller et mørkt felt i en større. Men uden den har væggen ingen bund.

Fordel resten efter 60/30/10

• Hovedfarven, ca. 60 %: sand, havre, lyst ler eller varm grå. Den bestemmer stemningen og er tit den største plakat.
• Bifarven, ca. 30 %: okker, kamel eller terrakotta. Den gør det til jordfarver og ikke bare beige.
• Accenten, ca. 10 %: den mørke, du startede med.

To eksempler med mål

Over en skænk på 160 cm: Én 70×100 i havre og én 30×42 i rust ved siden af, med 5 cm imellem. I alt 105 cm – omkring to tredjedele af skænken. Vil du have en bifarve med, så sæt en 30×42 i okker over den rustfarvede.

På en lang stuevæg: Én 70×100 i lyst ler, én 50×70 i terrakotta og én 30×42 i mørkebrun. Med 5 cm imellem fylder de 160 cm – nok til en sofa eller skænk på omkring 240 cm.

Når formaterne er forskellige, er det mellemrummet, der holder sammen på dem: 5 cm overalt, også lodret. Se billedvæg-skabeloner med mål og afstand mellem rammer.

Rammen tæller med i paletten

Når plakaterne skal ses som en gruppe, skal de have samme ramme. Og husk, at rammen selv er en farve i regnestykket. Lyst træ lægger sig til hovedfarven og gør væggen endnu blødere. Sort bliver en ekstra mørk tone – så har du allerede en del af din accent, og den mørke plakat kan være mindre. Se vores rammer.

Hvor du finder farverne

Jordfarver findes i tørrede blomster, sten og landskaber. De findes også i abstrakt kunst, hvor okker og rust står som farvefelter – og det gør dem lette at bruge som bifarve eller accent. Kig i abstrakte plakater og japandi-plakater, og læs om beige plakater til hovedfarven.