Rocio Montoya: collager hvor huden bliver til blade.

En danser, der bevægede sig uden instruktioner, blev til Letargo I og II. Mød den spanske collagekunstner Rocio Montoya, der arbejder med saks, lim og stor præcision.

24 octobre 20264 min de lecture

Cet article n'est disponible qu'en danois.

En dag gik Rocio Montoya ind i sit studie med veninden Cristina, der dengang var danser. Cristina bevægede sig, og Rocio fotograferede uden at sige et ord. Billederne blev senere til Letargo I og II – to collager, hvor kroppen langsomt bliver opslugt af blade og blomster. Rocio bor på landet uden for Madrid og arbejder med fotografi, collage, illustration og maleri.

En danser, et studie og ingen instruktioner

»I mange år var hun min yndlingsmuse,« siger hun om Cristina. »En dag gik vi ind i mit studie derhjemme og begyndte at tage billeder. Hun poserede og bevægede sig helt naturligt, uden at jeg sagde et ord, og den session gav en masse fantastiske fotografier, som senere inspirerede mig til de her collager.«

Titlen gav retningen. Letargo betyder sløvhed – den tunge døs, lige før man sover eller går i dvale. Hun lod huden glide sammen med plantestrukturer og botaniske tegninger, der ser ud til at æde sig ind på kroppens konturer. »Det er, som om naturen gør krav på kroppen i en drømmeagtig dimension.«

Letargo I af Rocio Montoya – en siddende nøgen figur, hvis ansigt er dækket af et højt blåt blad — Letargo I

Se Letargo I og Letargo II.

Hver collage er målt op, før limen kommer frem

Resultatet ser drømmende ud. Arbejdet er det modsatte. »Analog collage kan udefra virke som en kaotisk eller tilfældig teknik, hvor alt er tilladt, men min proces er det helt modsatte. Mine værker er nøje opmålt; jeg laver utallige skitser, farveprøver og tørre kompositioner, før der kommer en eneste dråbe lim på papiret.«

Hun er selv pedantisk med orden og renlighed. Det organiske kaos på papiret kan kun opstå, når hun har fuld kontrol over arbejdsbordet.

Rocio Montoya klipper en collage i hånden med saks på en skæremåtte — Klippet i hånden på skæremåtten

Dagen har faste ritualer: kaffe og morgensider, en gåtur med hunden, morgenmad og så arbejde, så længe der er dagslys – med lydbog eller musik i baggrunden.

Hud, blade og en synlig papirkant

Hun kalder sin stil »poetisk figurativ surrealisme«. Udgangspunktet er hendes egne fotos af en arm, et par hænder eller et ansigt. Ovenpå kommer udklip, illustrerede elementer og akvarel: kronblade, fjer, mineraler, et landskab fra en gammel bog. Farverne er dæmpede, kanterne på papiret får lov at ses, og det hele er stille frem for højlydt.

Spring landscape af Rocio Montoya – en kvindes ansigt og skulder dækket af orange blomster og udklippede fugle — Spring landscape

Arven fra en maler-far

Hendes far var maler og billedkunstner, og det var ham, der satte det hele i gang. »Min far gav mig mit første analoge kamera, da jeg var 16, og fotografiet var min første forelskelse i det at skabe kunst.« Hun havde tegnet og skrevet siden barndommen, og i dag løser hun både opgaver for forlag og brands og laver sine egne værker.

Rocio Montoya holder en udklippet orkidé op foran det ene øje — Rocio Montoya hjemme uden for Madrid

Krop og natur som drivkraft

Den kvindelige krop er for hende en uudtømmelig kilde – alsidig, mystisk og vidunderlig – og hver kvinde, hun har fotograferet, har sin egen hemmelighed. Resten kommer fra lys, farver, musik, ture i den botaniske have, kvinderne omkring hende og hendes fars malerier. Og der er en mening med det: »For mig er naturen kilden til liv, og mine værker er en lille hyldest – en påmindelse om, hvor vigtigt det er at respektere og passe på den. Det er vel det, jeg gerne vil inspirere til: kærlighed til det væsentlige.«

Hendes egne forbilleder er collagekunstneren Ashkan Honarvar og malerne Georgia O'Keeffe og Hilma af Klint.

»Det er, som om naturen gør krav på kroppen i en drømmeagtig dimension.«
– Rocio Montoya

Få værker, meget lys

Hun foretrækker luftige, minimalistiske rum med nogle få udvalgte værker frem for en fyldt væg – helst med dagslys og noget naturligt i nærheden: en stor plante, blomster eller en stak bøger. Hun håber, at billederne kan føles som en lille portal til eftertanke. Konkrete bud fra os:

Karnappen: én collage ved vinduet, en læsestol og en stak bøger på gulvet.
Soveværelset: Letargo I og II side om side over kommoden med god luft omkring.
Under en skråvæg på første sal: en lille collage i 30×42 på den lodrette væg, hvor lyset falder ind fra ovenlysvinduet.

Rocio Montoyas arbejdsbord ved vinduet med planter, bøger og skæremåtte — Arbejdsbordet ved vinduet

Målene til to eller tre sammen står i vores skabeloner til billedvægge, og rammerne finder du her.

Næste skridt: collager uden fotos

Hun har flyttet sine figurative collager over i et rent billedkunstnerisk udtryk og undersøger nu, hvordan hun kan lave collager helt uden fotografi. Se alle hendes værker i Rocio Montoyas kollektion, og følg hende på Instagram som @rocio_montoya.