Vintage blomsterplakater: færre farver gør dem roligere.
Gamle blomsterplader blev lavet med få farver og uden hvidt blæk. Det er derfor, de virker så rolige. Her er forklaringen – og hvad du skal se efter.
Este artigo só está disponível em dinamarquês.

Sæt en gammel blomsterplade ved siden af et nyt blomstertryk, og den gamle virker straks roligere. Det skyldes ikke, at papiret er gulnet eller slidt. Det skyldes, at den har færre farver og bruger dem anderledes. Forklaringen ligger i den måde, billederne blev lavet på.
Farverne blev valgt, før billedet blev lavet
Et håndkoloreret kobberstik blev malet med en lille håndfuld farver, ofte et dusin eller færre, lagt på som tynde lag over en trykt streg. Et farvelitografi blev trykt fra en række sten, hvor hver sten satte én flad farve. Uanset metoden lå paletten fast på forhånd, og alle farver i billedet kom fra det samme lille udvalg.
Et moderne digitaltryk har ingen sådan grænse. Alle nuancer i motivet kommer med – også dem, der ikke passer sammen. De gamle plader er harmoniske, fordi der blev sparet på farverne.
Det lyseste sted i billedet er papiret selv
Der var intet hvidt blæk. Det lyseste i en gammel blomst er derfor det bare papir, og alle lyse partier har den samme varme tone. Det mørkeste er sjældent helt sort, men brunsort eller dybgrønt, og bunden er creme eller elfenben frem for skarpt hvid. Resultatet er et billede, der lægger sig ind i væggen og varmer et koldt rum op. Et nyt tryk træder mere frem og kan virke skarpt.

Derfor må de gamle plader trykkes igen
- I EU, også i Danmark, gælder ophavsretten til et kunstværk i kunstnerens levetid og 70 år efter dødsåret. Værker af tegnere, der døde før 1956, er frie i dag – og det gælder de store blomsterværker fra 1700- og 1800-tallet.
- I USA regnes der ud fra, hvornår værket blev udgivet. Alt udgivet til og med 1930 er frit.
- En tro gengivelse af et billedkunstværk, hvis beskyttelse er udløbet, får ikke ny ophavsret i EU. Det fastslår EU's ophavsretsdirektiv fra 2019.
Det er altså ikke loven, der skiller et godt genoptryk fra et dårligt, men kilden. Kommer billedet fra en skarp scanning af en ren original eller fra et lille billede fra nettet, der er pustet op? Pletter, aftryk fra trykpladen og papirets struktur skal ligne rigtigt papir, ikke et filter.
Vælg 30 × 42 cm frem for 70 × 100 cm
De gamle planteværker blev trykt i sidestørrelser, der lå tættere på A3 end på noget større. Et genoptryk i 30 × 42 cm (omtrent A3) bevarer de proportioner, tegneren arbejdede med. Pustes en plade, der oprindeligt var 25 cm høj, op til 100 cm, er den forstørret fire gange, og stregerne bliver grovere, end de nogensinde var. Vil du have et stort vintage blomstermotiv, så find et, der var stort fra starten, fx en gammel skoleplanche. Se målene i guiden til plakatstørrelser.
Egetræ og en hvid kant
Egetræ passer bedre end sort til de varme, cremefarvede bunde. Vælg gerne en plakat, hvor den hvide kant er en del af trykket – guiden til passepartouter forklarer, hvad kanten gør for et lille motiv. Se vores rammer.
Gamle blomstermotiver finder du både blandt vintage- og retroplakater og blandt vores blomsterplakater. Vil du vide, hvordan de videnskabelige plader opstod, så læs om botaniske plakater.























